Forretningsbetingelser

Forretningsbetingelser

 

Disse forretningsbetingelser er gældende for alle Zenith Landmåling A/S’ opgaver samt ydelser, medmindre der er indgået anden
skriftlig aftale herom.

 

Alle aftaler indgået med kunder indgås i henhold til bestemmelserne i ”Forenklede almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed” (ABR 18- forenklet) inklusiv nedenstående præciseringer, ændringer og tilføjelser.

 

Afsnit 1: gælder for alle kunder, uanset om disse er privatkunder eller erhvervsdrivende, hvor afsnit 2 alene gælder for privatkunder.

 

 

Afsnit 1: Nedenstående punkter gør sig gældende for alle kunder – B2B og B2C

       1.      Pris, ydelser samt opgavens udførelse

 

        Ydelser udføres i overensstemmelse med indgåede aftaler vedr. pris og materialer. Alle priser er eksklusive moms.

        Timepriser for kort- og landmålingsteknikere, landinspektører og målehjælpere, m.fl. reguleres i henhold til den til enhver tid gældende standard prisliste, medmindre andet
er skriftligt aftalt.

        Tilbud på ydelser og opgaver, er gældende i 30 dage medmindre andet er skriftligt aftalt.

        Udførelse af opgaven, og udarbejdelse af materiale samt dokumentation, aftales særskilt.

        Forhold som skyldes force majeure, samt nedbrud og manglende adgang til programmer, og beskadigelse af udstyr og data, som beskrevet i §28 (ABR18 – forenklet) er Zenith Landmåling A/S ikke ansvarlig for. Ved disse forsinkelser der af en given årsag skulle forhindre opgavens udførelse, faktureres der stadig for afsat og anvendt tid, samt merforbrug og medgået tid.

        Ved ændringer og andre krav til opgaven, jf. §15 (ABR18 – forenklet) skal disse fremsættes skriftligt omgående. Medfører disse ændringer merarbejde, faktureres for den medgåede tid §16 (ABR18 – forenklet), medmindre andet er skriftligt aftalt.

 

       2.     Udarbejdet materiale og ejerskab

        Zenith Landmåling A/S har alene brugsret over alt data og materiale fremsendt på pr. e-mail, via fil-deling (FTP-site eller lign.) eller overdraget på USB, indtil
betaling. Iflg. § 42, stk. 2, 1. pkt. (ARB 18 – Forenklet). 
Kunden får herefter brugsret til det udarbejdede materiale, straks efter betaling af faktura. Denne brugsret omfatter ikke en ret til at sælge materialet 

 –    Uanset ovenstående forbliver ejendomsretten til materialet og Zenith Landmåling A/S’ idéer hos Zenith Landmåling, jf. § 27, stk. 3 (ARB 18 – Forenklet).

 

       3.     Erstatningsansvar ved leje af udstyr

        Det påhviler lejer at sørge for, at udstyret er forsikret under hele perioden.

        Ved leje af udstyr, herunder totalstationer, GEDO, Krab, GPS´er, prismer og lign. bærer lejer risikoen for enhver beskadigelse, forringelse, ødelæggelse eller bortkomst af de lejede genstande. Dette gør sig også gældende ved tilfælde af tyveri eller brand.

        Lejer er forpligtet til at aflevere det lejede udstyr tilbage i rengjort og samme stand som
ved modtagelsen.

        I tilfælde af lejers misligholdelse af ovenstående, hæfter Lejer for alle omkostninger til leje af erstatningsudstyr, såfremt Zenith Landmåling A/S allerede har indgået aftale om leje af udstyret med tredjemand, før udstyrets forsvinden, reparation, rengøring samt køb af nyt udstyr.

        Udlejning eller udlån til tredjemand må ikke finde sted uden særskilt aftale

 

       4.     Honorar, udlæg og betaling

        Honorar for opgaven faktureres efter medgået tid og udlæg, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Der faktureres løbende, og ved opgavens afslutning faktureres slutbeløbet.

        Betalingsbetingelserne er 30 kalenderdage fra fakturadato, medmindre andet er skriftligt aftalt.
 

        Ved forsinket betaling beregnes 2% rente af det forfaldne beløb. og 100 kr. pr. rykker i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser. (B2B): tillægges der yderligere 310 kr. i kompensationsbeløb

        Manglende betaling, såfremt kunden undlader at betale en forfalden faktura senere end 7 dage, efter at have modtaget skriftligt påkrav om betaling, har Zenith Landmåling A/S ret til med øjeblikkelig virkning at ophøre rådgivningsydelserne og samarbejdet, indtil honoraret er betalt.

 

       5.     Ansvar

        Zenith Landmåling A/S er underlagt dansk rets almindelige regler for misligholdelse og ansvar ved opgavens løsning, dog med de begrænsninger, der følger af dette punkt og af øvrige bestemmelser i ABR 18 – Forenklet.

        Zenith Landmåling A/S rådgivningsansvar og erstatning er begrænset til 2,5 mio. kr.

        Zenith Landmåling A/S har tegnet en professionel ansvarsforsikring igennem Topdanmark – Police 9666408214.

        Zenith Landmåling A/S’ medarbejdere er ansvarsforsikrede i Topdanmark – Police 9669618252.

        Zenith Landmåling A/S’ ansvar omfatter ikke ansvar for driftstab eller indirekte tab, herunder tab af data, tabt indtjening, tab fra tredjemand eller tab af goodwill/omdømme. 

 

        6.    Kommunikation og rettigheder til opbevaring af data (ikke personoplysninger) m.v.

        Forespørgsler og aftaler, samt udarbejdelse og behandling af dokumenter udveksles skriftligt pr. mail.

        Zenith Landmåling A/S’ rettigheder til data m.v. reguleres i henhold til § 27 i ABR 18 – Forenklet, medmindre andet fremgår af denne bestemmelse.  

        Medmindre andet aftales, gemmer Zenith Landmåling A/S data m.v. i 365 dage efter aflevering til kunden.

        Zenith Landmåling A/S er herudover berettiget, men ikke forpligtet, til at opbevare data i en længere periode, herunder bl.a. med henblik på at udføre dataanalyser.

        Leveres data m.v. til tredjemandssoftware, er Zenith Landmåling A/S ikke ansvarlig for eventuelle nedbrud, mistede data m.v. eller manglende adgang til tredjemandssoftwaren.

 

       7.    Fortrolighed og persondatabeskyttelse

         Zenith Landmåling A/S behandler som dataansvarlig alle personoplysninger i henhold til de til enhver tid gældende databeskyttelsesregler.

        Du kan læse mere om behandlingen af personoplysninger i vores persondatapolitik på www.zenith-landmaaling.dk

       Har du spørgsmål til vores behandling af personoplysninger, er du velkommen til at
kontakte os på 
info@zenith-landmaaling.dk

 

       8.     Tvister

       Alle tvister søges løst ved mindelig overenskomst mellem parterne. Er det ikke muligt, løses tvisterne ved de almindelige domstole i Danmark, medmindre parterne på tvisttidspunktet            aftaler at følge alle, eller dele af reglerne i afsnit J i ABR 18 – Forenklet.

 

 

Afsnit 2: Særligt ift. B2C gælder:

Nærværende afsnit finder anvendelse, såfremt kunden anses som værende forbruger. En forbruger er en kunde, som handler uden for deres erhverv.

 

        9.     Forbrugerbeskyttelsesregler

         For kunder, der anses som forbruger, gælder de ufravigelige forbrugerbeskyttelsesregler. Det er de gældende versioner af disse, som finder anvendelse på aftalen mellem forbrugeren   og Zenith Landmåling A/S.

 

        10.   Præambel i ABR 18 – forenklet

       ABR 18 – forenklet § 1, stk. 1 revideres således, at den gældende ordlyd udgår og erstattet af: ”Forenklede almindelige betingelser udarbejdet med henblik på aftaler om rådgivning og bistand inden for bygge- og anlægsvirksomhed, hvor kunden er forbruger, og hvor der er tale om en opgave med teknisk rådgivning uden projektering eller med projektering i mindre omfang. Betingelserne finder anvendelse, når de er vedtaget af aftalens parter.”

 

       11.   Pris, ydelser samt opgavens udførelse

 

        Ydelser udføres i overensstemmelse med indgåede aftaler vedr. pris og materialer. Alle priser er inkl. moms og afgifter.

        Timepriser for kort- og landmålingsteknikere, landinspektører og målehjælpere, m.fl. reguleres i henhold til den til enhver tid gældende standard prisliste, der er gældende på aftaletidspunktet, og som Zenith Landmåling A/S har oplyst ved aftaleindgåelsen.

        Tilbud på ydelser og opgaver, er gældende i 30 dage medmindre andet er skriftligt aftalt.

        Forhold som skyldes force majeure og som beskrevet i §28 (ABR18 – forenklet). Zenith Landmåling A/S er ikke ansvarlig for forsinkelser der af en given årsag skulle
forhindre opgavens udførelse som planlagt. 

        Ved ændringer og andre krav til opgaven, jf. § 15 (ABR18 – forenklet) skal disse fremsættes skriftligt omgående. Medfører disse ændringer merarbejde, skal sådanne merarbejde aftales med forbrugeren, hvorefter der faktureres for den medgåede tid §16 (ABR18 – forenklet), medmindre andet er skriftligt aftalt.

 

        12.   Forældelse

        ABR forenklet § 39, stk. 1 udgår og i stedet forældes kravene mellem forbrugeren og Zenith Landmåling A/S efter de almindelige forældelsesregler.

        13.   Ansvar

        Zenith Landmåling A/S er underlagt dansk rets almindelige regler for misligholdelse og ansvar ved opgavens løsning, når kunden er forbruger.

        14.   Tvister

        ABR forenklet kapitel J udgår i sin helhed, og tvister mellem forbrugeren og Zenith Landmåling A/S skal løses ved de almindelige danske domstole.

 

Forretningsbetingelserne gør sig gældende fra d. 01-01-2024

Zenith Landmåling A/S Måløv byvej 229G DK-2760 Måløv
T. +45 31979731 CVR-nr. 39979934
www.zenith-landmaaling.d